Efter 37 år i kriminalpolitiet i København, Odense og Vejle – og 12 år i lokalpolitik – har Tom Skovgaard oplevet mere end de fleste.
Nu inviterer han indenfor til et foredrag fyldt med både grin, alvor og masser af røverhistorier fra et liv på samfundets forreste linje.
Der er tale om den rene, skære og pure SANDHED. 
I et par hyggelige timer deler Tom ud af sine erfaringer og oplevelser, krydret med skæve anekdoter og tankevækkende indblik i både politiets og politikens verden. Spørgsmål og kommentarer er mere end velkomne – for jo mere vi taler sammen, jo sjovere og mere inspirerende bliver det. 
Et foredrag med Tom Skovgaard er ikke bare underholdning – det er en oplevelse, der giver stof til eftertanke og smil på læben.